Skat af Investeringer

Det danske skattesystem kan være svært at finde rundt i. Derfor vil du med denne guide finde skatteregler til aktier, investeringsforeninger, ETF’er og fonde, forklaret.

Når man investere vil der være nogle forskellige beskatningsgrundlag og principper.

Du vil nok støde på principper omkring hvornår du bliver beskattet. Dette vil være realisationsprincippet og lagerprincippet.
Du vil også støde på forskellige beskatningsgrundlag, hvilket er aktieindkomst og kapitalindkomst.

Principper og beskatningsgrundlag inklusiv skattesatser (2026)

  • Realisationsprincippet: Du bliver beskattet når du sælger et værdipapir.
  • Lagerprincippet: Du bliver beskattet årligt, hvis du har en positiv udvikling i dine værdipapirer.
  • Aktieindkomst: Aktieindkomst-satsen er på 27% af de første 79.400 DKK i afkast. Afkast over 79.400 DKK bliver beskattet med 42%.
  • Kapitalindkomst: Kapitalindkomst afkast bliver beskattet mellem 37% til 42%.

Når du sælger, opgøres resultatet som salgssum minus købesum. Se hvordan du beregner gevinst og tab, og læs om gennemsnitsmetoden, hvis du har købt den samme aktie flere gange.

Beskatningsgrundlag og principper, for hver type værdipapir

  • Aktier: Aktieindkomst og realisationsprincippet
  • ETF på SKATs positivliste: Aktieindkomst og lagerprincippet
  • ETF IKKE på SKATs positivliste: Kapitalindkomst og lagerprincippet
  • Investeringsforening, udbyttebetalende og aktiebaseret: Aktieindkomst og realisationsprincippet
  • Investeringsforening, udbyttebetalende og mindre end 50% aktiebaseret: Kapitalindkomst og realisationsprincippet
  • Investeringsforening, Akkumulerende: Kapitalindkomst og lagerprincippet
  • Fonde på SKATs positivliste: Aktieindkomst og lagerprincippet
  • Fonde IKKE på SKATs positivliste: Kapitalindkomst og lagerprincippet

Du kan hente SKATs positivliste her: SKATs positivliste
SKATs positivliste er en liste med ETF’er, Fonde og investeringsforeninger. Når et værdipapir er på denne lise bliver de altid beskattet efter Aktieindkomst.

Hvornår kan jeg få fradrag fra tab?

Fradrag på et tab fra et værdipapir kan du kun få hvis du i fremtiden opnår et positivt afkast (opnår en positiv udvikling). Dog hvis du har tab ved en aktie men positivt afkast ved en anden aktie realiseret (solgt) samme år, vil det blive modregnet samme år.

Du får derfor ikke penge tilbage i SKAT fratrukket din personlige indkomst, hvis du fx har et tab i aktieindkomst.

Du kan kun modregne tab i fremtidig afkast fra de samme beskatningsgrundlag. Så du kan kun fratrække tab i aktieindkomst fra et positivt afkast i aktieindkomst.

Eksempel

Du sælger en aktie med et overskud/afkast for 10.000 DKK, samme år sælger du en anden aktie med et tab på 20.000 DKK.

Din samlede realisation/salg for dette år er derfor -10.000 DKK.

Næste år opnår du et overskud/afkast på 10.000 DKK samlet set. Derfor vil dit tab fra tidligere år blive modregnet dette afkast/overskud.

10.000 + -10.000 = 0 DKK og derfor skal du ikke betale SKAT af din aktieindkomst dette år.

Skat på Aktiesparekontoen

På aktiesparekontoen bliver du beskattet med 17% årligt af dit overskud. Det vil sige du betaler skat af din værdiudvikling fra starten af året, til slutningen af året.

Hvis du oplever et tabt eller negativ udvikling på din aktiesparekonto, vil dette tab blive gemt til fremtidig positivt afkast og blive modregnet den fremtidige skatteberegning.

Eksempel

I 2024 havde du en negativ værdiudvikling på 10.000 DKK på din aktiesparekonto.

I 2025 opnår du en positiv værdiudvikling på 20.000 DKK. Derfor betaler du skat af 20.000 – 10.000 = 10.000 DKK

OBS! Hvis du ikke opnår noget positivt afkast og lukker din aktiesparekonto, modtager du ikke noget fradrag af dit tab.

Skat af udbytter

Kommer snart ⌛️

Indtil da kan du læse guiden Hvad er mit udbytte før skat? eller estimere din skat med vores aktieskat beregner.

Bruger du en bestemt investeringsplatform, kan du se hvad den indberetter til Skattestyrelsen, i oversigten over danske investeringsplatforme og udenlandske investeringsplatforme.

Scroll to Top