Når du sælger en aktie, er det ikke hele salgsbeløbet, du skal betale skat af. Det relevante er din gevinst eller dit tab.
Helt grundlæggende beregnes det som:
Salgssum − skattemæssig købesum = gevinst eller tab
Har du kun købt aktien én gang og senere solgt hele beholdningen, er beregningen ofte forholdsvis enkel.
Har du derimod købt den samme aktie flere gange til forskellige priser, skal du som hovedregel bruge gennemsnitsmetoden.[1]
Denne guide handler om selve beregningen af gevinst og tab på almindelige aktier i frie depoter: hvad der tæller med, hvornår Skattestyrelsen regner for dig, og hvad du selv skal holde øje med.
Et simpelt eksempel
Du køber 10 aktier til 200 kr. pr. aktie.
Din samlede købesum er:
10 × 200 kr. = 2.000 kr.
Senere sælger du alle 10 aktier til 250 kr. pr. aktie:
10 × 250 kr. = 2.500 kr.
Din gevinst bliver:
2.500 − 2.000 = 500 kr.
Du har altså en gevinst på 500 kr.
Hvad tæller med i købesum og salgssum?
Købesummen er det, du har betalt for aktierne, og salgssummen er det, du får ved salget.
Direkte handelsomkostninger som kurtage kan indgå i den skattemæssige opgørelse. Omkostninger ved køb lægges til købesummen, og omkostninger ved salg trækkes fra salgssummen.[2]
Har du købt den samme aktie flere gange?
Så kan du ikke bare bruge købsprisen på de aktier, du selv mener at have solgt. Du skal som hovedregel bruge gennemsnitsmetoden, hvor du regner med den gennemsnitlige købesum for hele din beholdning i selskabet.[1]
Samlet købesum ÷ antal aktier = gennemsnitlig købesum pr. aktie
Metoden gælder din samlede beholdning af aktier i det samme selskab, også når aktierne ligger i flere almindelige aktiedepoter, og uanset om depoterne er danske eller udenlandske.[1] Har du eksempelvis den samme aktie hos to forskellige platforme, kan du altså ikke opgøre de to depoter hver for sig.
Aktier på en aktiesparekonto eller i en pensionsordning holdes udenfor, fordi de beskattes efter deres egne regler.
Se regneeksemplerne i guiden Gennemsnitsmetoden forklaret simpelt.
Beregner Skattestyrelsen det automatisk?
I mange tilfælde.
Hvis dine aktier er optaget til handel og ligger i et dansk depot, har Skattestyrelsen i de fleste tilfælde oplysningerne til at beregne gevinst og tab i Værdipapirsystemet. Resultatet kan derefter overføres til årsopgørelsen.[3]
Det betyder dog ikke, at du bør undlade at kontrollere oplysningerne.
Skattestyrelsen kan eksempelvis mangle oplysninger om ældre køb eller efter bestemte selskabshændelser.
Har du udenlandske aktier i et udenlandsk depot, skal du som udgangspunkt selv beregne gevinst og tab og oplyse resultatet.[3]
Vær særligt opmærksom på selskabshændelser
Din købesum kan blive påvirket, hvis der fx har været:
- aktiesplit
- fusion
- aktieombytning
- fondsudvidelse
- andre selskabshændelser
Skattestyrelsen anbefaler derfor, at du kontrollerer oplysningerne i Værdipapirsystemet, hvis der er sket ændringer i selskabet.[1]
Kort fortalt
Har du købt en aktie én gang og senere solgt hele beholdningen, kan beregningen ofte beskrives som:
Salgssum − købesum = gevinst eller tab
Har du købt den samme aktie flere gange, skal du som hovedregel bruge gennemsnitsmetoden.
Når du har fundet årets gevinster og tab, kan du bruge dem i InvestorSkats aktieskatteberegner og få et estimat af din forventede aktieskat.
Kilder og officiel information
[1] Skattestyrelsen – Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. Skattestyrelsen beskriver både selve metoden og, at samme aktie skal ses samlet på tværs af depoter.
Læs hos Skattestyrelsen
[2] Skattestyrelsens juridiske vejledning – tillæg og fradrag af omkostninger. Her beskrives bl.a. behandlingen af kurtage ved køb og salg.
Læs Den juridiske vejledning
[3] Skattestyrelsen – Værdipapirsystemet. Her fremgår det bl.a., hvornår systemet kan beregne gevinst og tab, og hvornår investoren selv skal gøre det.
Læs hos Skattestyrelsen