Hvis du køber aktier i det samme selskab flere gange, kan du ende med at have aktier købt til forskellige priser.
Når du senere sælger nogle af aktierne, skal du derfor finde den skattemæssige købesum for de aktier, du har solgt.
Her bruges som hovedregel gennemsnitsmetoden.[1]
Gennemsnitsmetoden betyder kort sagt, at du beregner den gennemsnitlige købesum for din samlede beholdning af aktier i det samme selskab.
Et simpelt eksempel
Du køber først:
10 aktier til 100 kr. = 1.000 kr.
Senere køber du:
10 aktier til 200 kr. = 2.000 kr.
Du ejer nu:
20 aktier
som samlet har kostet:
3.000 kr.
Din gennemsnitlige købesum bliver:
3.000 / 20 = 150 kr. pr. aktie
Det er altså de 150 kr. pr. aktie, der bruges som udgangspunkt ved et efterfølgende salg – ikke nødvendigvis prisen på dit første eller seneste køb.[1]
Hvad sker der, hvis jeg sælger nogle af aktierne?
Forestil dig, at du sælger 5 af de 20 aktier til 250 kr. pr. aktie.
Salgssummen er:
5 × 250 = 1.250 kr.
Den gennemsnitlige købesum for de 5 solgte aktier er:
5 × 150 = 750 kr.
Gevinsten bliver:
1.250 − 750 = 500 kr.
Du har altså realiseret en gevinst på 500 kr.
Du ejer stadig 15 aktier.
Hvad hvis jeg køber flere aktier bagefter?
Så ændrer den gennemsnitlige købesum sig.
Efter salget i eksemplet ejer du 15 aktier med en gennemsnitlig købesum på 150 kr.
Den resterende samlede købesum er:
15 × 150 = 2.250 kr.
Du køber derefter yderligere 5 aktier til 300 kr.:
5 × 300 = 1.500 kr.
Samlet købesum:
2.250 + 1.500 = 3.750 kr.
Du ejer nu 20 aktier.
Den nye gennemsnitlige købesum bliver:
3.750 / 20 = 187,50 kr. pr. aktie
Det er denne gennemsnitlige købesum, du tager udgangspunkt i ved et senere salg.
Hvad hvis jeg har samme aktie hos flere platforme?
Her er en vigtig regel.
Skattestyrelsen ser som udgangspunkt på alle dine aktier i det samme selskab samlet.[1]
Det gælder, selvom de ligger i forskellige almindelige aktiedepoter, og selvom depoterne er hos forskellige danske platforme.
Eksempel med to danske platforme:
Hos Nordnet har du:
10 aktier købt til 100 kr.
Hos Saxo har du:
10 aktier købt til 200 kr.
Du kan derfor ikke nødvendigvis sige:
Jeg solgte aktierne hos Nordnet, så deres købspris var 100 kr.
I dette simple eksempel skal beholdningen ses samlet, og den gennemsnitlige købesum bliver:
150 kr. pr. aktie.
Reglen gælder også, hvis nogle af aktierne ligger i et udenlandsk depot.[1]
En aktiesparekonto har sit eget skattesystem. Afkastet beskattes med 17 procent efter lagerprincippet, og gevinst eller tab på kontoen beskattes ikke på din årsopgørelse.[3]
Afkast i en pensionsordning beskattes med pensionsafkastskat på 15,3 procent. Det er din bank eller dit pensionsselskab, der beregner og indbetaler skatten på dine vegne.[4]
Køber og sælger du derfor den samme aktie både i et frit depot og på en aktiesparekonto, opgøres de to ting hver for sig.
Er gennemsnitsmetoden altid reglen?
Nej.
Gennemsnitsmetoden er hovedreglen for aktier og en række investeringsbeviser, men der findes undtagelser, hvor andre metoder eller beskatningsprincipper anvendes.[2]
Denne guide er derfor først og fremmest skrevet med almindelige aktier for øje.
Hvorfor kan min brokers GAK være anderledes?
Din broker kan vise en GAK eller gennemsnitlig købskurs for den beholdning, du har hos netop den broker.
Det er ikke nødvendigvis det samme som din skattemæssige gennemsnitlige købesum.
Det kan fx være tilfældet, hvis du:
- har samme aktie hos flere brokers
- har flyttet aktier mellem depoter
- har manglende historiske købsdata
- har været igennem et aktiesplit eller en anden selskabshændelse
Derfor bør du være forsigtig med automatisk at bruge brokerens viste GAK som skattemæssigt facit.
Hvad med selskabshændelser?
Aktiesplit, fusioner, aktieombytninger og andre selskabshændelser kan påvirke beregningen.
Skattestyrelsen gør derfor specifikt opmærksom på, at du skal tage højde for selskabshændelser, når den gennemsnitlige købesum beregnes.[1]
Kort fortalt
Gennemsnitsmetoden kan forenklet beskrives sådan:
Samlet skattemæssig købesum / antal aktier = gennemsnitlig købesum pr. aktie
Når du sælger:
Salgssum − gennemsnitlig købesum for de solgte aktier = gevinst eller tab
Og husk:
Den samme aktie skal som udgangspunkt ses samlet på tværs af dine almindelige aktiedepoter. Aktiesparekonto og pension holdes udenfor.
Se også guiden Sådan beregner du gevinst og tab på aktier, og brug InvestorSkats aktieskatteberegner, når du har fundet årets tal.
Kilder og officiel information
[1] Skattestyrelsen – Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. Dette er den primære officielle vejledning til reglerne beskrevet i guiden.
Læs hos Skattestyrelsen
[2] Skattestyrelsens juridiske vejledning – aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden. Her beskrives hovedreglen og de væsentlige undtagelser mere detaljeret.
Læs Den juridiske vejledning
[3] Skattestyrelsen – Aktiesparekonto. Beskrivelse af de særskilte regler for aktiesparekontoen, herunder 17 procent og lagerprincippet.
Læs om aktiesparekonto
[4] Skattestyrelsen – Skat af pensionsafkast. Beskrivelse af pensionsafkastskatten på 15,3 procent, som pensionsselskabet håndterer.
Læs om pensionsafkastskat
Vil du vide hvad din egen platform indberetter til Skattestyrelsen, findes der en oversigt over danske investeringsplatforme og en over udenlandske investeringsplatforme.